Villa Bennie
Besøg markeder i nabobyerne Callas og Le Muy

Da Villa Bennie ligger en lille times tid fra denne naturoplevelse

har vi med tilladelse fra Politiken gengivet artiklen:| 22.01.2003 | Vi_Rejser | Side 42 | 1676 ord | artikel-id: Y4213415

 

Europas helt egen Grand Canyon

Sydfrankrig, Verdon -floden På grænsen mellem Alpes-de-Haute-Provence (04) og Var (83) bruser Verdon -floden gennem Europas Grand Canyon , der ikke er helt så stor som den i Arizona, men fuldt ud lige så betagende smuk og dramatisk. Så vanskeligt tilgængelig er den, at den først blev udforsket for under 100 år siden.

Af Steen Hau

»Det er et fint tidspunkt at komme på«, sagde le barman, André, og trådte sin Gitanes Blondes ud på plankegulvet. Så kunne han altid feje den op senere, når der var knapt så travlt. Som en betinget refleks tændte han straks en ny og tilføjede: »Som De kan se, er her ikke et øje. Så De får hele herligheden for Dem selv, hvis De har lyst«. Ikke at han selv var yderligere interesseret. Han var kun lige startet på sportssiderne i Le Dauphiné og var slet ikke nået baglæns til nyhederne endnu. Så han havde nok at se til. Vi vidste fra Michelin-kortet, at der var lidt langt mellem vandhullerne på Valensole-plateauet, så vi holdt ind i Manosque for at tanke op med en 'ballon-de-Côte' fra køleskabet hos værten i Café du Sport inden sidste etape før denne rejses mål: Les Gorges-du-Verdon . Og han havde faktisk ret: Det var 17. juni, klokken var kvart over 10, og pharmaciets digitale udendørstermometer overfor viste 24 grader.

Solen havde kun lige åbnet valmuerne, da vi passerede Durance-floden og drejede fra til venstre ad D6 til Valensole og videre til Riez. Her meldte dagens første alvorlige spørgsmål sig: Skulle vi vælge vej D952 til venstre mod Moustiers-Ste-Marie eller tage D11 og D111 til Ste-Croix-de- Verdon ? Ingen af os var nemme at hyle ud af den, så vi valgte Ste-Croix, både fordi den er kortere, hvis man vil se vand, og fordi Ste-Moustiers lå i skygge endnu så tidligt på dagen.

På en måde minder vejen fra Valensole mod Le Grand - Canyon -du- Verdon meget om vejen fra Williams til kanten af The Grand Canyon i Arizona.

Man kører og kører på en flad højslette, og så pludselig står man ansigt til ansigt med et afgrundsdybt ar, der uventet flænger naturen på langs. Det hører til en af denne verdens mest sjældne naturoplevelser, og jeg bliver ikke træt af at vende tilbage for at vide mere.

De fleste fastboende folk på denne egn fastholder gerne, at marts og juli er de bedste måneder for et besøg. For da blomstrer mandeltræerne og lavendelmarkerne. Men vi synes nu også, at de stålgrå lavendeltuer er fantastisk dekorative også uden for den knaldhamrende blå blomstringstid, når de nyklippet ligger dér på rad og række på markerne som hjælpeløse, omvendte skildpadder og beder om godt vejr. Og faktisk er det jo altid bedst at rejse, når ingen andre gør det.

VELLYKKET EKSPEDITION I 1905 Både telefonen, bilen og flyet var for længst opfundet, inden det i august 1905 for første gang lykkedes at udforske de 21 vanskeligste kilometer i Le Grand Canyon . I hele det 19. århundrede blev de dybeste kløfter anset for uigennemtrængelige.

En kanoekspedition i 1896 blev opgivet på grund af de hvirvlende vandmassers voldsomhed, og først i 1905 lykkedes det den franske huleforsker Eduard Alfred Martel på en yderst vanskelig ekspedition at følge flodens forløb. Det tog hans hold tre dage at tilbagelægge de 21 kilometer, og en del af hans sti, imellem Point Sublime og La Maline, anvendes den dag i dag.

Før den tid var de eneste, der havde været i nærheden af floden, nogle få lokale træskærere, der lod sig fire ned i reb for at lede efter de stenhårde buksbomrødder, som i gamle dage blev brugt til fremstilling af boules, før metalkuglerne overtog markedet.

Vandmasserne i Verdon -floden er så rigelige, at man ved hjælp af dæmninger har kunnet skabe fire spændende og hver for sig meget forskellige søer: Lac-de-Ste-Croix, Lac-de- astillon, Lac-de-Quinson og Lac-d'Esparron-de- Verdon . Hvis man er lidt utryg ved for mange lodrette klippevægge lidt for tæt på, kan man med fordel vælge Lac-de-Ste-Croix som sin uforpligtende legeplads, for her er både til gården og til gaden.

Søen er cirka 12 kilometer lang og 3 kilometer bred, blank som et spejl og grøn som en sjælden skat på en øde ø. Vi troede simpelt hen ikke vores egne grangivelige øjne, da vi første gang spottede søen, og så hurtigt som vi kunne finde et skyggefuldt krat til bilen, sprang vi hen til den nærmeste bådudlejer for at købe en halvdagsleje af et fredfyldt fartøj.

I vores tilfælde blev det til en pedalbåd med indbygget rutsjebane, men vi kunne også have valgt en kano, en kajak eller en batteridrevet speedbåd. Nåh ja, i hvert fald et skib med form som en speedbåd, men en lyd som fra et faldende blad. Men min fartglade kone valgte altså cykelbåden, »for så bestemmer vi selv farten«, sagde hun minsandten.


DEN FORSVUNDE BY Strømmen i søen er ganske umærkelig. Man kan til enhver tid uden risiko lægge sig til at sove på sit fartøj og lade det flyde stille rundt på søen imens. Men hvis man har lidt eventyrlyst i blodet, er det svært at modstå fristelsen til en tur opstrøms, op gennem kløften. Bjergsiderne går lodret ned gennem det krystalklare vand, og man kan følge deres konturer en halv snes meter.

Mange steder er der mulighed for at gå i land og fortøje til et træ eller en klippe, og et kølende vandfald er næsten altid inden for overkommelig rækkevidde. Disse muligheder er selvfølgelig ideelle, ikke mindst for børnefamilier der leder efter egnede steder at picnice.

Mange steder, men især ude i selve Lac-de-Ste-Croix, kan man på lavvandede steder i Atlantis-stil se rester af de bygninger, der måtte lade livet, da dæmningen blev indviet i 1973-75.

Værst gik det ud over landsbyen Les Salles-sûr- Verdon , der i dag befinder sig på 40 meters vanddybde. Da dæmningen blev bygget, opførtes en højere beliggende landsby med samme navn, og mange souvenirs fra den gamle by blev medbragt, bl.a. kirkens klokketårn, fontænen fra torvet og et par åbne vaskehuse.


BØRNEVENLIGE STRANDE Adgangsforholdene til søen er talrige og rummelige, så hele søsystemet absorberer nærmest umærkeligt et overraskende stort antal turister. Der er mange lavvandede (læs: børnevenlige) sandstrande, og flere bådudlejninger tilbyder undervisning i windsurfing. Under alle omstændigheder: Husk altid solcrème, faktor 30. Den brændende sol og dens reflekser i det klare bjergvand kan riste enhver rejsende på rekordtid.

Søerne har aktive livreddere, men på de velorganiserede raftingture ned ad selve Verdon -floden er man overladt til guiderne og sin egen sunde fornuft. Hælder man mere til fast grund under fødderne, er der i dette område et mylder af hikingruter af alle sværhedsgrader, og egentlig bjergbestigning er selvfølgelig også mulig. Desuden er der rige muligheder for at opleve Les Gorges-du- Verdon til hest. Denne mulighed har dog, til trods for min kones årelange overtalelsesforsøg, aldrig fristet mig unødigt.


I BIL HELE VEJEN RUNDT Selve Grand Canyon er 21 kilometer lang og helt op til 700 meter dyb, og bredden ved dens bund varierer fra seks meter på det smalleste sted til 200 meter på det bredeste. Målt ved kanterne på toppen ligger de samme mål på mellem 200 og 1.500 meter.

Det er muligt at tage hele turen rundt om canyonen på cykel og i bil. Vi brugte en hel dag på dette 100 kilometer lange projekt, og det var naturligvis en fantastisk flot tur. Men mindre kan også gøre det. Vi prøvede rundturen, Route des Crêtes, på sammenlagt 23 kilometer. Denne rute, som begynder i La Palud-sûr- Verdon , kan kun gennemføres ensrettet i urets retning på en del af ruten.

En anden god udflugt, som vi kan anbefale, er den 31 kilometer lange tur langs den nordlige kant af kløften. Den passerer bl.a. Point Sublime, som er en af de mest berømte udsigter i området. Endelig er der en rute langs canyonens sydkant, som også i høj grad er anbefalelsesværdig. For alle ruterne gælder det, at der flere steder fører mere eller mindre fremkommelige stier ned til floden i bunden. Oplevelse garanteres!

SPARSOMT MED OVERNATNING Som allerede nævnt er denne del af Frankrig forholdsvis øde, så det kniber ikke alene med offentlige transportmidler, men også med overnatningsmuligheder for ikkecampister.

Campingpladser er der mange af, og de fleste er gode og centralt placeret ved søerne, men landsbyerne er små og råder kun over et begrænset antal sengepladser. Så det er under alle omstændigheder klogt enten at reservere plads i god tid eller simpelt hen oprette sin base uden for området.

Vi overnattede i L'Isle-sûr-la-Sorgue i Vaucluse, ca. to timers bilkørsel fra Les Gorges. Men f.eks. Nice ligger lige så tæt på området.

Den nærmeste større landsby, Moustier-Ste-Marie (625 indbyggere), er verdensberømt for sine kakler og keramiske frembringelser. Ikke færre end 16 produktionsværksteder og 30 salgssteder har fundet plads i denne lille hyggelige, men også meget turistede, bjerglandsby tæt på Lac-de-Ste-Croix.

Byen, der ligger klinet op ad bjergsiden, har sin egen velekviperede lille sø, og imellem to klipper over byen er som et vartegn udspændt en 230 meter lang jernkæde med en middelalderlig korstogsridder-stjerne hængende i midten.

En anden, mere jordnær, attraktion er den enstjernede Michelin-restaurant Bastide de Moustiers fra 1600-tallet, som i skyggerige omgivelser med sine små provenalske farsspecialiteter og en courgette-cerise-tomatsymfoni hurtigt kan genskabe kræfterne hos enhver klog canyonist.

Det er netop dette kontrastrige og særprægede minisamfund med de kæmpemæssige naturoplevelser, der har fået os til i årevis at lægge vejen forbi, hver gang der har været mulighed for det. Ingen kender Europa, hvis de ikke har været forbi Le Grand Canyon .

Fakta: Grand Canyon du Verdon

Alpes-de-Hautes-Provence (04), Var (83). 21 km lang, op til 700 m dyb. Lac-de-Ste-Croix: Var (83). Ca. 12 km lang og 3 km bred. Areal: 2.200 hektar. Vandindhold: 767 mio. kubikmeter. El-produktion fra dæmning/kraftværk: 162 mio. kWt pr. år. Beliggenhed: 475 meter over havet. 121 km fra Nice, 6 km fra Moustiers-Ste-Marie, 52 km fra Manosque, 91 km fra Aix-en-Provence. Overnatning: Følgende byer i området har hoteller og andre sengepladser: Manosque, der med sine 11 hoteller råder over områdets sikreste overnatningsmuligheder, Bauduen, Moustiers-Ste-Marie, Palud-sûr- Verdon , Riez, Ste-Croix-de- Verdon og Valensole. Camping: Les Salles-sûr- Verdon : camping.les.pins@wanadoo.fr og camp.source@pacwan.fr . Ste-Croix-de- Verdon : Camping Municipal les Roches, Syndicat d'Initiative Mairie: tlf.: 33 492 77 85 29, fax: 33 492 77 76 23 Sport og fritid: Alle former for ikke-motoriseret vandsport og sejlsport, hiking, rafting, bjergbestigning, ridning, paragliding, mountainbiking og bungeejumping (broen i Artuby, 182 meter over vandet). Kontakt: Office de Tourisme de Moustiers-Ste-Marie: moustiers@wanadoo.fr , tlf.: 33 492 74 67 84, fax: 33 492 74 60 65. Office de Tourisme de Manosque: www.ville-manosque.fr . Office de Tourisme de Riez, tlf.: 33 492 77 82 80, fax: 33 492 77 79 67. Office de Tourisme de Castellane: office@castellane.org .

Andre links: http://thebesttraveldestinations.com/canyon-du-verdon-france/ eller http://www.provenceweb.fr/e/groupes/verdon/gorges.htm


Short informations in English Fotos Leje af lille lejlighed i byen
Copyright © 2011 - Website for Villa Bennie, Provence, Sydfrankrig